Bryllupskager

Priser fra 50 kr. pr. person

Når man skal giftes er der mange ting som skal tages stilling til omkring den store dag. Herunder også bryllupskagen. Det kan være overvældende at beslutte hvilken bryllupskage man vil have, hvilket design og hvilken smag.

Hos Soffi’s Kageri på Fyn, hjælper vi jer igennem hele processen. Fra design af kagen, smage og levering. Soffi’s Kageri har meget erfaring med at lave fantastiske bryllupskager som brudeparret og gæsterne husker tilbage på som både lækre og smukke.

“Ikke mindre end fantastisk service fra start til slut. Og smagen var fantastisk.
Super dejligt at hun selv leverer kagen på fest stedet. Og vejleder personalet i opbevaring osv…”

– Annemette

Hvad koster en bryllupskage?

Prisen på en bryllupskage ligger typisk mellem 50 til 90 kr. Pr. Person. Prisen afhænger af hvordan designet på kagen er. Hvis I ønsker marcipan overtræk på kagen, koster det 5 kr. Ekstra pr. Person.

Priseksempler:

Bryllupskage rustikt opsmurt med smørcreme og pyntet med friske roser: 50 kr. Pr. Person.

Bryllupskage overtrukket med fondant og pyntet med håndlavede sukker blomster i klynge: 65 kr. Pr. Person.

Bryllupskage overtrukket med fondant og pyntet med vandfald af håndlavede sukker blomster: 85 kr. Pr. Person.

FAQ / Typiske spørgmål

Hvordan skal designet være?

Skal det være en stablet kage, en kage på stativ, cupcakes, portionskager eller et lækkert kagebord med flere forskellige?

Designet afhænger også af hvor mange I skal være, hvis I ikke skal være så mange, men alligevel ønsker en stor overdådig kage, er der mulighed for at de nederste etager er falske. På den måde får I en stor ekstravagant kage uden at stå med en masse kage tilbage efter festen.

Hvor lang tid skal kagen bestilles i forvejen?

Det er en god ide at være ude i god tid, gerne 6 til 8 måneder før, da nogle datoer er meget populære. Især hvis I skal giftes om foråret og sommeren.